Golfkrigen

Historieprojekt Israel/Palæstina-konflikten Delemne: Golfkrigen [pic] Pernille Nielsen, Louise Olesen, Camilla Drost, Natasja Paaske HH309F D. 23/11 2009 Problemformulering Golfkrigen Vi vil som det første lave en redegørelse for, hvorfor Irak i 1990 besatte Kuwait og, hvad forventningerne var hertil. Herefter vil vi lave en diskussion over, om krigen har været en succes eller fiasko. Til sidst vil kort give vores vurdering af, om krigen har været en succes. Indholdsfortegnelse 1. Spørgsmål til Israel/Palæstina-konflikten 1.1 Beskrivelse af baggrunden for oprettelse af Palæstina Side 4 1.2 Redegørelse for FNs delingsplan i 1948 Side 4 - 5 1.3 Redegørelse for de 5 krige Side 5 - 6 1.4 Palæstinensernes situation efter fredsslutningen Side 7 1.5 Forudsætninger for påbegyndelse af fredsproces Side 7 1.6 Diskussion over Israel/Palæstina-konflikten og den moderne terror Side 7 - 8 2. Golfkrigen 1990-1991 2.1 Redegørelse for Iraks besættelse af Kuwait 2.1.1 Krigens opstandelse Side 9 2.1.2 Fordele ved invasionen Side 9 2.1.3 Saddam Husseins forventninger Side 9 2.1.4 Krigens forløb Side 9 2.1.5 Efter krigen Side 9 - 10 2.2 Diskussion over, om krigen har været en succes 2.2.1 Fordele ved krigen Side 10 2.2.2 Ulemper ved krigen Side 10 2.3 Vurdering af krigens resultat Side 10 Litteraturliste Side 11 1. Spørgsmål til Israel/Palæstina-konflikten 1.1. Beskriv baggrunden for oprettelsen af staten Israel i Palæstina' Vær grundig – dvs. indled med diasporaen og beskriv herefter den videre udvikling. Palæstina var oprindeligt hjemland for jøderne som var blevet fordrevet herfra af romerne (132-135). I 1897 grundlagde europæiske jøder den såkaldte zionistiske bevægelse der havde som mål at jøderne skulle vende tilbage til Palæstina og skabe et jødisk hjemland der kunne give jøderne beskyttelse mod den stærke antisemitisme i Europa. Dette førte til at jøder i Europa begyndte at udvandre til Palæstina, og derved opstod der konflikter mellem palæstinenserne og jøderne. Briterne ønskede at opdele Palæstina i en jødisk og en arabisk del, som skulle være forbundet i en union, men det lykkedes ikke for dem da araberne ønskede én arabisk stat og jøderne ønskede en deling i to uafhængige stater. Derfor var det FN der besluttede at dele Palæstina i en jødisk stat og en palæstinensisk stat. Hverken araberne eller jøderne var tilfredse med delingen. Da Briterne forlod Palæstina udråbte den jødiske leder, staten Israel, som palæstinenserne opfattede som et overgreb på deres rettigheder og som et vestligt fremmedlegeme i den arabiske verden og gik derfor til angreb på jøderne. 1.2. Redegør for FN’s delingsplan i 1948' (find et kort, der viser planen og beskriv det). Og diskuter herefter hvad årsagerne var til, at den ikke blev til noget [pic] FNs delingsplan opdelte Palæstina i en jødisk og en arabisk del. Jøderne udgjorde på dette tidspunkt 33% af befolkningen og ejede mindre end 10% af jorden, alligevel blev de bevilget 56% af Palæstina, og palæstinenserne skulle derfor have de resterende 44%. Planen blev ikke til noget, da palæstinenserne afslog forslaget og fik opbakning fra de arabiske nabolande.[1] 1.3. Redegør for hver af de fem krige mellem Israel og den arabiske verden i 1948, 1956, 1967, 1973 og 2008-2009. 1948: De arabiske styrker gik til angreb, umiddelbart efter at Ben Gurion havde udråbt staten Israel, men de jødiske styrker var velforberedte og trængte araberne tilbage. Hovedparten af de arabere, der boede i de nu jødisk kontrollerede områder, flygtede og blev placerede i flygtningelejre. Jøder fra de arabiske lande i Mellemøsten, overtog derefter de flygtede palæstinenseres jord. Men ingen af de arabiske lande anerkendte staten Israel, da de mente det var en ulovlig vestlig besættelse af arabisk jord, og palæstinenserne begyndte en guerillakrig mod Israel, med frihed, enhed og socialisme som mål. 1956: Ægyptens præsident, Gamal Abdel Nasser ville lede samlingen af de arabiske stater. Derfor stillede han sig i spidsen for kampen mod Israel, og lod palæstinensiske guerillaer foretage terrorangreb ind i Israel, fra Ægyptens territorium, og lukkede Tiran-strædet for sejlads til Israel. Nasser ville frigøre Ægypten for det britiske koloniherredømme og fik dem presset til at opgive basen ved Suez. Nasser ønskede at bygge en dæmning over Suez-kanalen, som skulle finansieres gennem lån fra USA. USA trak dog sit tilbud tilbage, og byggeriet måtte derfor finansieres ved at nationalisere kanalen. England, Frankrig og Israel, havde nu en grund til at angribe Ægypten for at beskytte kanalen. England og Frankrig blev tvunget til at trække sig tilbage, af USA og Sovjetunionen. USA mente at det var åbenlyst at krigen var en kolonikrig og dermed svækkede Vestens omdømme og indflydelse i den Arabiske Verden. 1967: Udbruddet var et resultat af spændinger ved Israel grænser til Syrien og Jordan. Syrien og Jordan tillod PLO[2]. At foretage guerillaangreb ind i Israel, hvorefter Israel gav gengæld, mod Syrien og Jordan. Ægypten sluttede sig til Jordan og Syrien, og der blev opbygget en fælles arabisk front, som var en trussel for Israel. Derfor udslettede Israelerne det Ægyptiske flyvevåben ved et overraskelsesangreb og erobrede derefter den Ægyptiske Sinai-halvø i løbet af seks dage og lukkede Suez-kanalen som Ægyptens vigtigste kilde til udenlandsk valuta. Dette styrkede ”hadet” til Israel. 1973: Ægypten og Syrien gik til angreb på Israel – en vellykket sejr. Derefter svarede Israel igen, men USA tvang parterne til våbenhvile. Krigen efterfulgtes af forhandlinger mellem Israel og Ægypten i 1979, hvor blev enige om at Ægypten fik Sinai tilbage og til gengæld anerkendt Israel. 2008-09: Gaza-krigen 2008-2009 var den krig, som Israel iværksatte mod Hamas i Gazastriben fra den 27. december 2008 til den 18. januar 2009. En seksmåneders våbenhvile mellem Hamas og Israel udløb den 19 . december 2008. Efter israelske raids ind i Gazastriben d. 4. og 17. november, og med begrundelsen at Israel ikke havde ophævet blokaden genoptog Hamas sine raketbeskydninger den 19. december, da våbenhvileaftalen udløb. Hamas tilbød at forlænge våbenhvilen d. 23. december. Krigen begyndte efter at Hamas affyrede raketter mod civile mål i Israel. Det israelske luftvåben bombede i løbet af 4 minutter 100 mål i Gazastriben, herunder træningslejre, hovedkvarterer og kontorer i alle Gazas storbyer. Pr. 17. januar 2009 er 13 israelere og mellem 600 og 1.205 palæstinensere blevet dræbt i konflikten. Årsagen til den store uklarhed om de palæstinensiske tabstal er forskellen på informationer fra de to parters kilder. Angrebene førte til protester mod Israel fra store dele af verden, herunder EU, som opfordrede begge parter til øjeblikkelig våbenhvile. 1.4. Hvordan var palæstinenserne stillet efter fredsslutningen (Camp David-aftalen) mellem Israel og Ægypten i 1979' Hvad var PLOs mål, og hvor realistiske var de' Efter fredsafslutningen, Camp David-aftalen, mellem Israel og Ægypten, viste den arabiske verden stor utilfredshed med aftalen. De afbrød landenes diplomatiske forbindelse med Ægypten. Camp Davidaftalen var en fredsaftale mellem Ægypten og Israel, hvor Ægypten nu anerkendte Israel som et selvstændigt land, og Israel tilbageleverede Sinai-halvøen. PLOs (Den palæstinensiske Befrielsesfront) hovedmål var, at befri den palæstinensiske befolkning og få israelerne ud af Palæstina, så palæstinenserne kan få eneret over Palæstina. Dette var hermed ikke særlig realistisk, i og med at den palæstinensiske situation i de seneste år op til 1979 var blevet mere og mere håbløse. I 1971 var palæstinenserne allerede blevet fordrevet fra Jordan. 1.5. Hvad var forudsætningerne for, at palæstinenserne og Israel i 1993 kunne påbegynde en såkaldt ”fredsproces”' Hvad blev resultatet af processen' Forklar herunder årsagerne. Efter Golfkrigen stod USA stærkt i Mellemøsten, da de havde indgået i en alliance med de fleste arabiske lande og heller ikke var så tæt bundet til Israel som tidligere. Derfor var israelerne meget interesserede i at nå frem til en aftale. Det resulterede i at arbejderpartiet efter et valg i 1992 fik regeringsmagten igen. Palæstinenserne var også interesseret i en løsning, fordi de som næsten de eneste havde støtte Saddam Hussein, hvilket ikke var populært. De stod derfor i en politisk krisesituation, da ingen ville samarbejde med dem. Israelerne så en mulighed for en to-statsløsning, med oprettelse af palæstinensisk stat med selvstyre i Gaza og på Vestbredden. Denne fredsproces blev ført igennem i 1993 og palæstinenserne fik selvstyre i de to områder. Men herefter begyndte islamistiske ekstremister at bekæmpe fredsaftalen med terrorangreb mod Israel fra palæstinensiske områder, fordi fredsaftalen indebar en anerkendelse af Israel. 1.6. Lav en diskussion af Israel-Palæstina-konfliktens betydning for den nutidige situation, hvor der er store spændinger mellem den vestlige verden og Mellemøsten. Hvad har Israel/Palæstina- konflikten med den moderne terror at gøre' Og hvordan kunne en løsning af Israel/Palæstina-konflikten medvirke til en positiv udvikling i spørgsmålet om verdensfreden' Allerede i 1993 udtalte Samuel Huntington, at krigen er baseret på religiøse uenigheder og at det er en krig der vil vare ved i mange år, hvilket jo har vist sig at være sandt. Et eksempel på at krigen er baseret på religiøse uoverensstemmelser er, at islamister begyndte at angribe Israel med terror, fordi de ville bekæmpe fredsaftalen i 1993, da denne anerkendte Israel. Det kan her ses, at der i mange år er brugt terror til bekæmpelse af disse konflikter. USA har gennem konflikten støttet Israel, og de vestlige lande har støttet USA i deres handlinger mod palæstinenserne. De arabiske lande ser ikke Israel som en del af dem, og derfor ønsker de naturligt ikke bare at bekæmpe Israel, men også de lande der støtter Israel, og derfor har det udviklet sig til terrorangreb mod USA den 11. september 2001. Det kan føres videre til i dag, hvor Israel/Palæstina-konflikten er grundstenen for forholdet mellem Vesten og Mellemøsten. Ifølge Ali Mazruis udtalelser i 1993, har israelernes terrorangreb mod USA resulteret i, at det nu er muslimerne selv, der er militærofre for Den Nye Verdensorden. Situationen har altså vendt sig, således at det nu er USA der er ”krigsfører”, og han udtaler sig på en sådan måde, at man skal have sympati for muslimerne. Da vi mener, at krigen stadig den dag i dag omhandler religiøse uoverensstemmelser er der en vis sammenhæng mellem Israel/Palæstina-konflikten og den moderne terror, da terror tydeligvis er den måde, hvorpå de arabiske lande har valgt at kæmpe på. Hvis der skulle findes en løsning på problemerne omkring verdensfreden i dag, bliver man nødt til at fokusere på problemerne omkring den hellige krig, og herved finde løsninger på dette punkt. En løsning ville kunne stoppe terrorangreb på USA og deres allierede, og derved give en positiv udvikling i verdensfreden. 2. Golfkrigen 1990-1991 2.1. Redegør for, hvorfor Irak i 1990 besatte Kuwait, og hvad forventningerne var hertil. 2.1.1. Krigens opstandelse Efter krigen mod Iran, var Irak svag og uden ressourcer, og havde en stor gæld til Kuwait. Kuwait ville ikke eftergive de lån, som Irak havde modtaget under krigen, på trods af at Saddam Hussein mente, at Irak havde forsvaret hele den Arabiske verden imod perserne. Irak havde næsten ingen kyststrækning ved Golfen, og Kuwait nægtede Irak adgang til at bygge en udskibningshavn på deres. Derudover påstod irakerne at Kuwait stjal irakisk olie fra grænseområdet mellem dem. Kuwait begyndte at producere så meget olie, at prisen på verdensmarkedet faldt så betydeligt, at det skadede Iraks olieeksport, og da Irak havde brug for den udenlandske valuta for at genopbygge landet efter Iran-krigen, gennemførte Irak i august 1990 en besættelse af Kuwait. 2.1.2. Fordele ved invasionen Fordelene ved invasionen for Irak var, at de nu med deres enorme militære styrker, uden problemer kunne overtage herredømmet over Golfen, da Saudi-Arabien ikke kunne gøre militær modstand, og samtidig kunne Irak få magten over Kuwaits oliekilder. 2.1.3. Saddam Husseins forventninger Efter den lange krig mod Iran, trængte Irak til økonomisk og militær triumf. Saddam Hussein ville derfor invadere Kuwait, da Kuwait på trods af sin størrelse sad på meget af oliemagten. Han forventede at invasionen ville blive en let sag, da Irak var militært overlegen i forhold til Kuwait. Saddam Hussein havde regnet med, at USA bare ville nøjes med at protestere og se passivt til. 2.1.4. Krigens forløb Men 5 dage efter invasionen, sendte USA styrker til Saudi-Arabien fordi man mente, at Irak forberedte en invasion her. I FN’s sikkerhedsråd fik USA vedtaget en resolution, der godkendte brug af væbnet magt til at fordrive irakerne fra Kuwait. De store vesteuropæiske NATO-lande og mange arabiske lande deltog i krigen, og med en måneds luftbombardementer efterfulgt af 4 dages landkrig blev irakerne drevet ud af Kuwait. 2.1.5. Efter krigen Der blev indgået våbenhvile mellem Irak og Kuwait, hvor Kuwait blev befriet og genetableret som en selvstændig stat, og Irak skulle afskaffe masseødelæggelsesvåben, både kemiske, biologiske, missiler og atomvåben, hvilket de skulle acceptere ville blive kontrolleret af FN’s våbeninspektører. USA fik senere etableret ny magtbalance i Golf-området, men dette var en smule usikkert, da de to regionale stormagter var erklæret fjender af USA. 2.2. En diskussion over, om krigen har været en succes eller fiasko 2.2.1. Fordele ved krigen Hvis ikke USA havde blandet sig, da Hussein invaderede Kuwait, ville Saddam Hussein i dag sidde med stor magt i Mellemøsten, og samtidig med 20 % af hele verdens olieforekomster frem for at have en fordelt oliemagt over hele verden, hvilket er tilfældet i dag. Præsident Bush udtalte i 1998: ”Hvis vi var gået invasionsvejen, er det tænkeligt, at USA stadig ville være en besættelsesmagt… ufaldet ville derfor være blevet helt anderledes og sandsynligvis frugtesløst.” Med dette menes der, at USA ikke havde været nær så godt stillet i dag, hvis de havde invaderet Irak. 2.2.2. Ulemper ved krigen Krigene, der før var mellem landene i Mellemøsten, har pga. USA’s indblanding udviklet sig til i dag at være en krig mellem USA og Vesten mod Mellemøsten. Dette har udviklet sig til en terrorkrig, som vi kender den i dag mod USA og deres allierede (Vesten). Dette gælder f.eks. terrorangrebet mod Twin Towers d. 11. september 2001, hvilket har medført en ”uendelig” krig mod terror. 2.3. Vurdering af krigens resultat Vi mener at Golfkrigen har været en succes på trods af de frygtelige følger som fx krigen mod terror. Dette mener vi fordi, man kun kan forestille sig, at verden i dag havde været påvirket af Saddam Husseins store magt især i henhold til olien. Denne oliemagt ville også have givet ham magten over de globale oliepriser, hvilket ville være negativt for verden, der i stor grad er styret af oliepriserne. Samtidig mener vi, at USA store magtposition i dag har indflydelse på spændingerne mellem Mellemøsten og Vesten, eftersom den eneste måde hvorpå Mellemøsten kan ramme USA er ved terrorangreb, da ingen af landene har militær styrke til at bekæmpe USA i krig. Hvis USA ikke havde blandet sig i konflikterne i Mellemøsten, var de højst sandsynligt ikke blevet udsat for terrorangreb i samme grad, som det er tilfældet, men taget konsekvenserne i betragtning var beslutningen nok meget fornuftig. Litteraturliste Kompendier - Mellemøsten s. 251 – 272 - Mellemøsten konflikternes centrum s. 311 - 339 Bøger - Gyldendals USA-historie, af Erling Bjøl, 2002 - Mellemøsten i det 21. århundrede, af Finn Madsen, 2002 ----------------------- [1] EMU – Danmarks undervisningsportal - Historie [2] Palestine Liberation Organization